Komponist til akkordfølger

Komponisten foreslår den næste akkord i din akkordfølge: du vælger eller spiller en eller to akkorder, den finder tonearten og rangerer mulighederne efter stemning (glad, trist, spænding, ankomst, melankoli, episk, drømmende, spænding i luften, mystik). Hvert forslag kommer med et akkorddiagram til guitar, ukulele og cavaquinho, og du kan lytte til akkordfølgen og tage den med til backingtracket.

Vælg eller spil en eller to akkorder. Komponisten finder tonearten og foreslår, hvad der kommer næste, ud fra den stemning, hver akkord plejer at skabe.

Din akkordfølge

Start med en akkord

Diagrammer:

Sådan virker forslagene

Det hele kommer fra musikteori, uden tilfældigheder. Komponisten finder tonearten ud fra de akkorder, du spillede, og ser på den rolle, hver akkord har i den: dem, der føles som “hjem”, dem, der skaber spænding og beder om at blive opløst, og dem, der er lånt fra en anden toneart.

Glad: Durakkorder: åben, let, opadgående lyd.
Trist: Molakkorder: indadvendt, vemodig lyd.
Spænding: Akkorder, der beder om at blive opløst: de skaber forventning.
Ankomst: At komme hjem: afslutning og lettelse.
Melankoli: Akkorder lånt fra moltonearten: længsel, nostalgi.
Episk: Store bevægelser, lige ud af filmmusik og stadionrock.
Drømmende: Store septimer og noner: blød, sofistikeret, bossa nova.
Spænding i luften: Suspenderede akkorder: hverken dur eller mol, hængende i luften.
Mystik: Forstørrede og formindskede akkorder og kromatiske bevægelser: ustabilt, fængslende.

At durakkorder lyder glade og molakkorder triste er en konvention i vestlig musik, ikke en lov. Sammenhæng, melodi og rytme ændrer alt. Brug forslagene som udgangspunkt, og stol på dine ører.

Romertal: I, IV, V, VIm

Hver akkord beskrives ved sit trin i toneartens skala: I er tonikaen (“hjem”-akkorden), IV er subdominanten, V er dominanten. Et stort romertal betyder en durakkord, et “m” efter tallet betyder mol, og ♭ markerer et sænket trin lånt fra paralleltonearten. I C-dur bliver I–V–VIm–IV til C–G–Am–F; i G-dur bliver den samme idé til G–D–Em–C. Derfor virker komponisten i enhver toneart: akkordfølgen er den samme, kun navnene ændrer sig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan finder komponisten sangens toneart?

Den sammenligner de akkorder, du valgte, med alle 24 tonearter (12 dur og 12 mol) og tjekker, hvilken hver akkord passer bedst til, med ekstra vægt på første og sidste akkord. Den mest sandsynlige toneart vises med en sikkerhedsprocent, og du kan skifte til en anden læsning med ét tryk.

Hvorfor lyder durakkorder glade og molakkorder triste?

Det er en konvention i vestlig musik, bygget op gennem århundreders vane: den store terts klinger åben og lys, den lille terts klinger mørkere og mere indadvendt. Det er ikke en lov: rytme, melodi og sammenhæng kan vende effekten. Derfor er stemningerne udgangspunkter, ikke regler.

Er forslagene lavet af kunstig intelligens?

Nej. De er musikteoretiske regler: hver akkords rolle i tonearten, kadencer, akkorder lånt fra paralleltonearten, sekundære dominanter og suspenderede akkorder. Resultatet er altid det samme for den samme akkordfølge, og hvert forslag kommer med en forklaring på hvorfor.

Kan jeg spille på mit instrument i stedet for at vælge akkorden?

Ja. Tryk på “Spil på dit instrument”, tillad mikrofonen, og lad akkorden klinge. Komponisten genkender akkorden, og du bekræfter den med “Brug”. Lyden analyseres inde i din browser og bliver aldrig optaget eller sendt nogen steder hen.

Kan jeg tage akkordfølgen med til et backingtrack?

Ja. Når der er en akkord i din akkordfølge, åbner knappen “Lav et backingtrack” backingtracket med de samme akkorder, klar til at du kan spille over dem.

Fortsæt med at lære

Tag din akkordfølge videre: se akkorddiagrammerne, hør den over et backingtrack, og find skalaer at improvisere over.

Installér den som app