Akkorder i tonearten H-mol
Toneearten H-mol (naturlig mol) har tonerne H, Cis, D, E, Fis, G og A og akkorderne Bm, C♯°, D, Em, F♯m, G og A. I praksis kommer V og vii° fra den harmoniske molskala, med ledetonen Ais: F♯ (F♯7) og A♯°. Fortegn: 2 kryds (Fis, Cis). Parallel dur: D-dur.
- H
- Cis
- D
- E
- Fis
- G
- A
Naturlig mol
Skalaen fra fortegnene. God til melodier, men v er mol (F♯m) og trækker næsten ikke tilbage til tonikaen.
| Trin | Treklang | Septakkord | Funktion |
|---|---|---|---|
| i | Bm | Bm7 | tonika |
| ii° | C♯° | C♯m7(♭5) | subdominant |
| III | D | D7M | tonika |
| iv | Em | Em7 | subdominant |
| v | F♯m | F♯m7 | dominant |
| VI | G | G7M | subdominant |
| VII | A | A7 | dominant |
Hver akkord i tabellen åbner sin guitarside, med diagram og lyd.
Harmonisk mol (V7 og vii°)
Den 7. tone hæves en halvtone (Ais): V bliver dur (F♯, eller F♯7 med septimen), og vii bliver formindsket (A♯°). Det er de akkorder, sange i moltonearter bruger til at komme tilbage til tonikaen.
Melodisk mol
Den 6. og 7. tone hæves en halvtone: ii bliver mol (C♯m), og IV bliver dur (E). Almindelig i jazz og i stigende melodier.
Akkorderne i H-mol på klaver
Hvad hver akkord gør
Tonika (Bm og D) føles som hvile; subdominant (C♯°, Em og G) bevæger sig væk fra hjemmet; dominant (F♯ og A♯°) skaber spænding og vil tilbage til Bm.
Almindelige akkordfølger i H-mol
Lyt til hver enkelt, og åbn den i backingtracket for at spille med.
-
Andalusisk kadence
i–VII–VI–VEn dramatisk nedgang fra flamencoen, meget brugt i rock og latinamerikansk musik.
-
Basal mol
i–iv–V7Im–IVm–V7: det væsentlige i en moltoneart; V7 bringer spændingen fra den harmoniske molskala.
-
IIm7(♭5)–V7–Im
iiø7–V7–i7Jazzens og boleroens kadence i en moltoneart.
-
Episk mol-pop
i–VI–III–VIIIm–♭VI–♭III–♭VII: et storslået omkvæd i en moltoneart.
Parallel- og ensbenævnte tonearter
Parallel dur: D-dur. Begge skalaer har de samme toner og de samme fortegn (2 kryds (Fis, Cis)).
Ensbenævnt toneart: H-dur, med samme tonika og den anden modus. At skifte mellem dem midt i en sang ændrer stemningen uden at flytte hjemmetonen.
Naboer på kvintcirklen: E-mol (en kvint under) og Fis-mol (en kvint over). Det lyder naturligt at modulere til dem.
Kvintcirklen
H-mol er fremhævet. Med uret går hvert skridt en kvint op og tilføjer et kryds; mod uret et b. Paralleltonearterne i mol ligger indenfor. Tryk på en toneart for at se dens akkorder.
Skalaer og værktøjer til H-mol
Akkorder i andre tonearter
Durtonearter
Moltonearter
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke akkorder er der i tonearten H-mol?
Bm, C♯°, D, Em, F♯m, G og A. Som septakkorder: Bm7, C♯m7(♭5), D7M, Em7, F♯m7, G7M og A7.
Hvad er paralleltonearten til H-mol?
D-dur. Begge skalaer har de samme toner og de samme fortegn: 2 kryds (Fis, Cis).
Hvad er fortegnene i H-mol?
H-mol har 2 kryds (Fis, Cis) i fortegnene.
Hvorfor er V-akkorden dur i H-mol?
I den naturlige molskala er v-akkorden mol (F♯m) og trækker næsten ikke mod tonikaen. Når den 7. tone hæves en halvtone (Ais, ledetonen), får man den harmoniske molskala, og V bliver F♯ (F♯7), som opløses kraftigt til Bm.
Hvilke akkordfølger virker i H-mol?
De mest almindelige: i–VII–VI–V: Bm A G F♯; i–iv–V7: Bm Em F♯7; iiø7–V7–i7: C♯m7(♭5) F♯7 Bm7; i–VI–III–VII: Bm G D A.