Akkorder i tonearten E-mol

Toneearten E-mol (naturlig mol) har tonerne E, Fis, G, A, H, C og D og akkorderne Em, F♯°, G, Am, Bm, C og D. I praksis kommer V og vii° fra den harmoniske molskala, med ledetonen Dis: B (B7) og D♯°. Fortegn: 1 kryds (Fis). Parallel dur: G-dur.

Naturlig mol

Skalaen fra fortegnene. God til melodier, men v er mol (Bm) og trækker næsten ikke tilbage til tonikaen.

Trin	Treklang	Septakkord	Funktion
i	Em	Em7	tonika
ii°	F♯°	F♯m7(♭5)	subdominant
III	G	G7M	tonika
iv	Am	Am7	subdominant
v	Bm	Bm7	dominant
VI	C	C7M	subdominant
VII	D	D7	dominant

Hver akkord i tabellen åbner sin guitarside, med diagram og lyd.

Harmonisk mol (V7 og vii°)

Den 7. tone hæves en halvtone (Dis): V bliver dur (B, eller B7 med septimen), og vii bliver formindsket (D♯°). Det er de akkorder, sange i moltonearter bruger til at komme tilbage til tonikaen.

Trin	Treklang	Septakkord	Funktion
i	Em	Em(7M)	tonika
ii°	F♯°	F♯m7(♭5)	subdominant
III+	G+	G7M(♯5)	tonika
iv	Am	Am7	subdominant
V	B	B7	dominant
VI	C	C7M	subdominant
vii°	D♯°	D♯°7	dominant

Melodisk mol

Den 6. og 7. tone hæves en halvtone: ii bliver mol (F♯m), og IV bliver dur (A). Almindelig i jazz og i stigende melodier.

Trin	Treklang	Septakkord	Funktion
i	Em	Em(7M)	tonika
ii	F♯m	F♯m7	subdominant
III+	G+	G7M(♯5)	tonika
IV	A	A7	subdominant
V	B	B7	dominant
vi°	C♯°	C♯m7(♭5)	subdominant
vii°	D♯°	D♯m7(♭5)	dominant

Akkorderne i E-mol på klaver

Hvad hver akkord gør

Tonika (Em og G) føles som hvile; subdominant (F♯°, Am og C) bevæger sig væk fra hjemmet; dominant (B og D♯°) skaber spænding og vil tilbage til Em.

Almindelige akkordfølger i E-mol

Lyt til hver enkelt, og åbn den i backingtracket for at spille med.

Andalusisk kadence
i–VII–VI–V

En dramatisk nedgang fra flamencoen, meget brugt i rock og latinamerikansk musik.
- Em
- D
- C
- B
Spil den i backingtracket
Basal mol
i–iv–V7

Im–IVm–V7: det væsentlige i en moltoneart; V7 bringer spændingen fra den harmoniske molskala.
- Em
- Am
- B7
Spil den i backingtracket
IIm7(♭5)–V7–Im
iiø7–V7–i7

Jazzens og boleroens kadence i en moltoneart.
Spil den i backingtracket
Episk mol-pop
i–VI–III–VII

Im–♭VI–♭III–♭VII: et storslået omkvæd i en moltoneart.
- Em
- C
- G
- D
Spil den i backingtracket

Parallel- og ensbenævnte tonearter

Parallel dur: G-dur. Begge skalaer har de samme toner og de samme fortegn (1 kryds (Fis)).

Ensbenævnt toneart: E-dur, med samme tonika og den anden modus. At skifte mellem dem midt i en sang ændrer stemningen uden at flytte hjemmetonen.

Naboer på kvintcirklen: A-mol (en kvint under) og H-mol (en kvint over). Det lyder naturligt at modulere til dem.

Kvintcirklen

E-mol er fremhævet. Med uret går hvert skridt en kvint op og tilføjer et kryds; mod uret et b. Paralleltonearterne i mol ligger indenfor. Tryk på en toneart for at se dens akkorder.

Skalaer og værktøjer til E-mol

E-naturlig molskala på guitar E-harmonisk molskala på guitar E-melodisk molskala på guitar Transponér et akkordark til en anden toneart E-mol på guitar: akkorderne har allerede åbne greb, ingen capo nødvendig

Akkorder i andre tonearter

Durtonearter

Moltonearter

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke akkorder er der i tonearten E-mol?

Em, F♯°, G, Am, Bm, C og D. Som septakkorder: Em7, F♯m7(♭5), G7M, Am7, Bm7, C7M og D7.

Hvad er paralleltonearten til E-mol?

G-dur. Begge skalaer har de samme toner og de samme fortegn: 1 kryds (Fis).

Hvad er fortegnene i E-mol?

E-mol har 1 kryds (Fis) i fortegnene.

Hvorfor er V-akkorden dur i E-mol?

I den naturlige molskala er v-akkorden mol (Bm) og trækker næsten ikke mod tonikaen. Når den 7. tone hæves en halvtone (Dis, ledetonen), får man den harmoniske molskala, og V bliver B (B7), som opløses kraftigt til Em.

Hvilke akkordfølger virker i E-mol?

De mest almindelige: i–VII–VI–V: Em D C B; i–iv–V7: Em Am B7; iiø7–V7–i7: F♯m7(♭5) B7 Em7; i–VI–III–VII: Em C G D.