Akkorder i tonearten Dis-mol
Toneearten Dis-mol (naturlig mol) har tonerne Dis, Eis, Fis, Gis, Ais, H og Cis og akkorderne D♯m, E♯°, F♯, G♯m, A♯m, B og C♯. I praksis kommer V og vii° fra den harmoniske molskala, med ledetonen Cisis: A♯ (A♯7) og C𝄪°. Fortegn: 6 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais, Eis). Parallel dur: Fis-dur.
- Dis
- Eis
- Fis
- Gis
- Ais
- H
- Cis
Naturlig mol
Skalaen fra fortegnene. God til melodier, men v er mol (A♯m) og trækker næsten ikke tilbage til tonikaen.
| Trin | Treklang | Septakkord | Funktion |
|---|---|---|---|
| i | D♯m | D♯m7 | tonika |
| ii° | E♯° | E♯m7(♭5) | subdominant |
| III | F♯ | F♯7M | tonika |
| iv | G♯m | G♯m7 | subdominant |
| v | A♯m | A♯m7 | dominant |
| VI | B | B7M | subdominant |
| VII | C♯ | C♯7 | dominant |
Hver akkord i tabellen åbner sin guitarside, med diagram og lyd.
Harmonisk mol (V7 og vii°)
Den 7. tone hæves en halvtone (Cisis): V bliver dur (A♯, eller A♯7 med septimen), og vii bliver formindsket (C𝄪°). Det er de akkorder, sange i moltonearter bruger til at komme tilbage til tonikaen.
Melodisk mol
Den 6. og 7. tone hæves en halvtone: ii bliver mol (E♯m), og IV bliver dur (G♯). Almindelig i jazz og i stigende melodier.
Akkorderne i Dis-mol på klaver
Hvad hver akkord gør
Tonika (D♯m og F♯) føles som hvile; subdominant (E♯°, G♯m og B) bevæger sig væk fra hjemmet; dominant (A♯ og C𝄪°) skaber spænding og vil tilbage til D♯m.
Almindelige akkordfølger i Dis-mol
Lyt til hver enkelt, og åbn den i backingtracket for at spille med.
-
Andalusisk kadence
i–VII–VI–VEn dramatisk nedgang fra flamencoen, meget brugt i rock og latinamerikansk musik.
-
Basal mol
i–iv–V7Im–IVm–V7: det væsentlige i en moltoneart; V7 bringer spændingen fra den harmoniske molskala.
-
IIm7(♭5)–V7–Im
iiø7–V7–i7Jazzens og boleroens kadence i en moltoneart.
-
Episk mol-pop
i–VI–III–VIIIm–♭VI–♭III–♭VII: et storslået omkvæd i en moltoneart.
Parallel- og ensbenævnte tonearter
Parallel dur: Fis-dur. Begge skalaer har de samme toner og de samme fortegn (6 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais, Eis)).
Ensbenævnt toneart: Es-dur, med samme tonika og den anden modus. At skifte mellem dem midt i en sang ændrer stemningen uden at flytte hjemmetonen.
Naboer på kvintcirklen: Gis-mol (en kvint under) og B-mol (en kvint over). Det lyder naturligt at modulere til dem.
Kvintcirklen
Dis-mol er fremhævet. Med uret går hvert skridt en kvint op og tilføjer et kryds; mod uret et b. Paralleltonearterne i mol ligger indenfor. Tryk på en toneart for at se dens akkorder.
Skalaer og værktøjer til Dis-mol
Akkorder i andre tonearter
Durtonearter
Moltonearter
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke akkorder er der i tonearten Dis-mol?
D♯m, E♯°, F♯, G♯m, A♯m, B og C♯. Som septakkorder: D♯m7, E♯m7(♭5), F♯7M, G♯m7, A♯m7, B7M og C♯7.
Hvad er paralleltonearten til Dis-mol?
Fis-dur. Begge skalaer har de samme toner og de samme fortegn: 6 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais, Eis).
Hvad er fortegnene i Dis-mol?
Dis-mol har 6 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais, Eis) i fortegnene.
Hvorfor er V-akkorden dur i Dis-mol?
I den naturlige molskala er v-akkorden mol (A♯m) og trækker næsten ikke mod tonikaen. Når den 7. tone hæves en halvtone (Cisis, ledetonen), får man den harmoniske molskala, og V bliver A♯ (A♯7), som opløses kraftigt til D♯m.
Hvilke akkordfølger virker i Dis-mol?
De mest almindelige: i–VII–VI–V: D♯m C♯ B A♯; i–iv–V7: D♯m G♯m A♯7; iiø7–V7–i7: E♯m7(♭5) A♯7 D♯m7; i–VI–III–VII: D♯m B F♯ C♯.