Akkorder i tonearten Gis-mol

Toneearten Gis-mol (naturlig mol) har tonerne Gis, Ais, H, Cis, Dis, E og Fis og akkorderne G♯m, A♯°, B, C♯m, D♯m, E og F♯. I praksis kommer V og vii° fra den harmoniske molskala, med ledetonen Fisis: D♯ (D♯7) og F𝄪°. Fortegn: 5 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais). Parallel dur: H-dur.

Naturlig mol

Skalaen fra fortegnene. God til melodier, men v er mol (D♯m) og trækker næsten ikke tilbage til tonikaen.

Trin	Treklang	Septakkord	Funktion
i	G♯m	G♯m7	tonika
ii°	A♯°	A♯m7(♭5)	subdominant
III	B	B7M	tonika
iv	C♯m	C♯m7	subdominant
v	D♯m	D♯m7	dominant
VI	E	E7M	subdominant
VII	F♯	F♯7	dominant

Hver akkord i tabellen åbner sin guitarside, med diagram og lyd.

Harmonisk mol (V7 og vii°)

Den 7. tone hæves en halvtone (Fisis): V bliver dur (D♯, eller D♯7 med septimen), og vii bliver formindsket (F𝄪°). Det er de akkorder, sange i moltonearter bruger til at komme tilbage til tonikaen.

Trin	Treklang	Septakkord	Funktion
i	G♯m	G♯m(7M)	tonika
ii°	A♯°	A♯m7(♭5)	subdominant
III+	B+	B7M(♯5)	tonika
iv	C♯m	C♯m7	subdominant
V	D♯	D♯7	dominant
VI	E	E7M	subdominant
vii°	F𝄪°	F𝄪°7	dominant

Melodisk mol

Den 6. og 7. tone hæves en halvtone: ii bliver mol (A♯m), og IV bliver dur (C♯). Almindelig i jazz og i stigende melodier.

Trin	Treklang	Septakkord	Funktion
i	G♯m	G♯m(7M)	tonika
ii	A♯m	A♯m7	subdominant
III+	B+	B7M(♯5)	tonika
IV	C♯	C♯7	subdominant
V	D♯	D♯7	dominant
vi°	E♯°	E♯m7(♭5)	subdominant
vii°	F𝄪°	F𝄪m7(♭5)	dominant

Akkorderne i Gis-mol på klaver

Hvad hver akkord gør

Tonika (G♯m og B) føles som hvile; subdominant (A♯°, C♯m og E) bevæger sig væk fra hjemmet; dominant (D♯ og F𝄪°) skaber spænding og vil tilbage til G♯m.

Almindelige akkordfølger i Gis-mol

Lyt til hver enkelt, og åbn den i backingtracket for at spille med.

Andalusisk kadence
i–VII–VI–V

En dramatisk nedgang fra flamencoen, meget brugt i rock og latinamerikansk musik.
- G♯m
- F♯
- E
- D♯
Spil den i backingtracket
Basal mol
i–iv–V7

Im–IVm–V7: det væsentlige i en moltoneart; V7 bringer spændingen fra den harmoniske molskala.
Spil den i backingtracket
IIm7(♭5)–V7–Im
iiø7–V7–i7

Jazzens og boleroens kadence i en moltoneart.
Spil den i backingtracket
Episk mol-pop
i–VI–III–VII

Im–♭VI–♭III–♭VII: et storslået omkvæd i en moltoneart.
- G♯m
- E
- B
- F♯
Spil den i backingtracket

Parallel- og ensbenævnte tonearter

Parallel dur: H-dur. Begge skalaer har de samme toner og de samme fortegn (5 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais)).

Ensbenævnt toneart: As-dur, med samme tonika og den anden modus. At skifte mellem dem midt i en sang ændrer stemningen uden at flytte hjemmetonen.

Naboer på kvintcirklen: Cis-mol (en kvint under) og Dis-mol (en kvint over). Det lyder naturligt at modulere til dem.

Kvintcirklen

Gis-mol er fremhævet. Med uret går hvert skridt en kvint op og tilføjer et kryds; mod uret et b. Paralleltonearterne i mol ligger indenfor. Tryk på en toneart for at se dens akkorder.

Skalaer og værktøjer til Gis-mol

Gis-naturlig molskala på guitar As-harmonisk molskala på guitar As-melodisk molskala på guitar Transponér et akkordark til en anden toneart Spil i Gis-mol med lette greb: E-mol-greb med capo på 4. bånd

Akkorder i andre tonearter

Durtonearter

Moltonearter

Ofte stillede spørgsmål

Hvilke akkorder er der i tonearten Gis-mol?

G♯m, A♯°, B, C♯m, D♯m, E og F♯. Som septakkorder: G♯m7, A♯m7(♭5), B7M, C♯m7, D♯m7, E7M og F♯7.

Hvad er paralleltonearten til Gis-mol?

H-dur. Begge skalaer har de samme toner og de samme fortegn: 5 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais).

Hvad er fortegnene i Gis-mol?

Gis-mol har 5 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais) i fortegnene.

Hvorfor er V-akkorden dur i Gis-mol?

I den naturlige molskala er v-akkorden mol (D♯m) og trækker næsten ikke mod tonikaen. Når den 7. tone hæves en halvtone (Fisis, ledetonen), får man den harmoniske molskala, og V bliver D♯ (D♯7), som opløses kraftigt til G♯m.

Hvilke akkordfølger virker i Gis-mol?

De mest almindelige: i–VII–VI–V: G♯m F♯ E D♯; i–iv–V7: G♯m C♯m D♯7; iiø7–V7–i7: A♯m7(♭5) D♯7 G♯m7; i–VI–III–VII: G♯m E B F♯.