Akkorder i en toneart (diatoniske akkorder)
Akkorderne i en toneart er de akkorder, der bygges af tonerne i dens skala, ved at stable tertser på hver tone. I en durtoneart er mønsteret altid I – ii – iii – IV – V – vi – vii°: i C-dur, C, Dm, Em, F, G, Am og B°. I naturlig mol er det i – ii° – III – iv – v – VI – VII (i A-mol: Am, B°, C, Dm, Em, F og G); i praksis kommer V og vii° fra den harmoniske molskala.
Kvintcirklen
Med uret går hvert skridt en kvint op og tilføjer et kryds; mod uret et b. Paralleltonearterne i mol ligger indenfor. Tryk på en toneart for at se dens akkorder.
Durtonearter: akkorderne i alle 12
| Toneart · Fortegn | Akkorder |
|---|---|
| C-dur ingen kryds eller b | CDmEmFGAmB° |
| Des-dur 5 b (B, Es, As, Des, Ges) | D♭E♭mFmG♭A♭B♭mC° |
| D-dur 2 kryds (Fis, Cis) | DEmF♯mGABmC♯° |
| Es-dur 3 b (B, Es, As) | E♭FmGmA♭B♭CmD° |
| E-dur 4 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis) | EF♯mG♯mABC♯mD♯° |
| F-dur 1 b (B) | FGmAmB♭CDmE° |
| Fis-dur 6 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais, Eis) | F♯G♯mA♯mBC♯D♯mE♯° |
| G-dur 1 kryds (Fis) | GAmBmCDEmF♯° |
| As-dur 4 b (B, Es, As, Des) | A♭B♭mCmD♭E♭FmG° |
| A-dur 3 kryds (Fis, Cis, Gis) | ABmC♯mDEF♯mG♯° |
| B-dur 2 b (B, Es) | B♭CmDmE♭FGmA° |
| H-dur 5 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais) | BC♯mD♯mEF♯G♯mA♯° |
Moltonearter: akkorderne i alle 12
I moltonearterne kommer V og vii° allerede fra den harmoniske molskala, som de spilles i praksis.
| Toneart · Fortegn | Akkorder |
|---|---|
| C-mol 3 b (B, Es, As) | CmD°E♭FmGA♭B° |
| Cis-mol 4 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis) | C♯mD♯°EF♯mG♯AB♯° |
| D-mol 1 b (B) | DmE°FGmAB♭C♯° |
| Dis-mol 6 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais, Eis) | D♯mE♯°F♯G♯mA♯BC𝄪° |
| E-mol 1 kryds (Fis) | EmF♯°GAmBCD♯° |
| F-mol 4 b (B, Es, As, Des) | FmG°A♭B♭mCD♭E° |
| Fis-mol 3 kryds (Fis, Cis, Gis) | F♯mG♯°ABmC♯DE♯° |
| G-mol 2 b (B, Es) | GmA°B♭CmDE♭F♯° |
| Gis-mol 5 kryds (Fis, Cis, Gis, Dis, Ais) | G♯mA♯°BC♯mD♯EF𝄪° |
| A-mol ingen kryds eller b | AmB°CDmEFG♯° |
| B-mol 5 b (B, Es, As, Des, Ges) | B♭mC°D♭E♭mFG♭A° |
| H-mol 2 kryds (Fis, Cis) | BmC♯°DEmF♯GA♯° |
Sådan bygger du akkorderne i en toneart
- Skriv de syv toner i toneartens skala (C-dur: C D E F G A H).
- På hver tone tilføjer du tertsen og kvinten ved at springe en tone i skalaen over: C-E-G, D-F-A, E-G-H …
- Tjek hver akkords karakter: stor terts og ren kvint = dur; lille terts = mol; lille terts og formindsket kvint = formindsket.
- Til septakkorder tilføjer du også septimen (spring endnu en tone over): C-E-G-H = Cmaj7.
Tonika, subdominant og dominant
Hver akkord har en funktion. Tonikaakkorder (I, iii og vi) føles som hvile; subdominantakkorder (ii og IV) bevæger sig væk fra hjemmet; dominantakkorder (V og vii°) skaber den spænding, der vil hjem. Derfor afslutter V–I en sang.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er akkorderne i en toneart?
Det er de akkorder, der hører til tonearten: én akkord på hver tone i skalaen, bygget kun af toner fra den skala. De fleste sange bruger mest akkorderne fra deres toneart.
Hvad er akkordmønsteret i en durtoneart?
I – ii – iii – IV – V – vi – vii°. I C-dur: C, Dm, Em, F, G, Am og B°. Mønsteret er det samme i alle 12 durtonearter; kun tonerne ændrer sig.
Hvad er akkordmønsteret i en moltoneart?
I naturlig mol: i – ii° – III – iv – v – VI – VII. Fordi et mol-v har ringe træk, bruger sange i moltonearter som regel dur-V (eller V7) fra den harmoniske molskala.
Hvordan finder jeg en sangs toneart?
Se på akkorderne: tonearten er den, hvis akkorder indeholder næsten alle dem, og sangen starter og slutter som regel på I-akkorden. Akkordtransponeren finder tonearten ud fra akkorderne for dig.